Tjekliste til sproglig-stilistisk analyse
Den sproglig-stilistiske analyse er en eksamensdisciplin, men er derudover også et værktøj til at åbne forståelsen af en tekst. Husk at også her gælder det at dine fund/påstande skal dokumenteres med henvisninger eller citater, og deres virkning eller funktion skal forklares!
Lyd og skrift
- Rytme
- Metrisk rytme: tilbagevendende rytmiske figurer, sammensat af ubetonede stavelser (u) og betonede (-). Hvis versefoden (metret) ender på en betonet stavelse, taler vi om stigende rytme; hvis den ender på en ubetonet stavelse, taler vi om faldende rytme.
Skandering: rytmen finder du ved at dele alle ord op i stavelser og markere om de er betonede eller ubetonede. Se på eksemplerne herunder og prøv selv – læg mærke til at tonehøjden som regel følger trykket: opad med stigende betoning, nedad med faldende. I god lyrik vil metrikken føles naturlig, dvs. følge ordenes egen rytme, mens den i dårlig lyrik ofte kommer på tværs af ordgrænser – tænk fx på en dårlig konfirmationssang.- Jambe: u-; stigende. Ex: benzin
- Trokæ: -u; faldende. Ex: iPad
- Anapest: uu-; stigende. Ex: elefant
- Daktyl: -uu; faldende. Ex: Tivoli
- Fri rytme: her er ingen tilbagevendende versefod, intet metrum. Derfor bestemmes linjernes rytme af ordenes på en sådan måde at man mister fornemmelsen af en fast form.
- Metrisk rytme: tilbagevendende rytmiske figurer, sammensat af ubetonede stavelser (u) og betonede (-). Hvis versefoden (metret) ender på en betonet stavelse, taler vi om stigende rytme; hvis den ender på en ubetonet stavelse, taler vi om faldende rytme.
- Rim: lydlig overensstemmelse mellem ord. Rim kan i rent æstetisk forstand oplade teksten med lyd og klang, men kan også understrege sammenhænge.
- Stavelsesrim:
- Indrim: gentagelse af en lyd inden for den samme linje (… / med mere videnskab end lidenskab i / disse øjne …)
- Enderim:
- Parrim: AABB
- Krydsrim: ABAB
- Klamrerim/omsluttende rim: ABBA
- Bogstavrim:
- Alliteration (konsonantrim): (Katte ville vælge Whiskas)
- Assonans (vokalrim): (Tusmørket sniger sig ind i mit rige)
- Stavelsesrim:
- Andet:
- Onomatopoietika: lydefterlignende ord (Han drønede ud fra parkeringspladsen)
- Gentagelser:
- Anafor: gentagelse af første ord
- Epifor: gentagelse af sidste ord
- Tegnsætning: Hvis der er brugt andre tegn end punktum og komma, vil de ofte markere en sindstilstand. Der kan også være en pointe i hvordan punktum og komma er brugt – eller ikke brugt.
Ordniveau
- Ordvalg, fx: Simpelt/raffineret? Originalt/konventionelt? Hverdagsligt/teknisk-akademisk? Dialektpræget? Moderne/gammeldags?
- Fra hvilke betydningsområder/semantiske felter?
- Værdiladning: positiv/neutral/negativ?
- Ordklasser
- Substantiver (~informationspræg)
- Verber (handlerverber/sanseverber/tilstandsverber)
- Adjektiver (typer, former)
Sætningsniveau
- Hypotakse: underordning (varieret, avanceret syntaks)
- Paratakse: sideordning (ensformig, enkel syntaks)
- Asyndese: sætningerne er koblet uden brug af konjunktioner – så læseren må selv fylde i og holde sammen
- Polysyndese: sætningerne er koblet ved hjælp af konjunktioner – så der etableres overblik og sammenhæng i selve teksten
Stil
- Stillejet er resultatet af ordvalg og syntaks:
- Høj stil: lange sætninger, lange ord, fremmedord, tekniske ord, fagtermer
- Normal stil – stilens nulpunkt: sproget gør ikke opmærksom på sig selv
- Lav stil: korte sætninger, små ord, talesprog, jargon, bandeord
- Stilfigurer kan skabe æstetisk nydelse i en tekst, udtrykke følelsesintensitet, understrege pointer og skabe sammenhænge. De vigtigste er:
- Gentagelse: understreger pointer
- Kontrast: fremhæver centrale konflikter
- Retoriske spørgsmål og udråb: skaber følelsesintensitet
- Billedsprog – beskriver og skaber merbetydning:
- Metafor
- Symbol
- Sammenligning/simile
- Besjæling
- Personifikation