Tjekliste til sproglig-stilistisk analyse

Den sproglig-stilistiske analyse er en eksamensdisciplin, men er derudover også et værktøj til at åbne forståelsen af en tekst. Husk at også her gælder det at dine fund/påstande skal dokumenteres med henvisninger eller citater, og deres virkning eller funktion skal forklares!

Lyd og skrift

  • Rytme
    • Metrisk rytme: tilbagevendende rytmiske figurer, sammensat af ubetonede stavelser (u) og betonede (-). Hvis versefoden (metret) ender på en betonet stavelse, taler vi om stigende rytme; hvis den ender på en ubetonet stavelse, taler vi om faldende rytme.
      Skandering: rytmen finder du ved at dele alle ord op i stavelser og markere om de er betonede eller ubetonede. Se på eksemplerne herunder og prøv selv – læg mærke til at tonehøjden som regel følger trykket: opad med stigende betoning, nedad med faldende. I god lyrik vil metrikken føles naturlig, dvs. følge ordenes egen rytme, mens den i dårlig lyrik ofte kommer på tværs af ordgrænser – tænk fx på en dårlig konfirmationssang.
      • Jambe: u-; stigende. Ex: benzin
      • Trokæ: -u; faldende. Ex: iPad
      • Anapest: uu-; stigende. Ex: elefant
      • Daktyl: -uu; faldende. Ex: Tivoli
    • Fri rytme: her er ingen tilbagevendende versefod, intet metrum. Derfor bestemmes linjernes rytme af ordenes på en sådan måde at man mister fornemmelsen af en fast form.
  • Rim: lydlig overensstemmelse mellem ord. Rim kan i rent æstetisk forstand oplade teksten med lyd og klang, men kan også understrege sammenhænge.
    • Stavelsesrim:
      • Indrim: gentagelse af en lyd inden for den samme linje (… / med mere videnskab end lidenskab i / disse øjne …)
      • Enderim:
        • Parrim: AABB
        • Krydsrim: ABAB
        • Klamrerim/omsluttende rim: ABBA
    • Bogstavrim:
      • Alliteration (konsonantrim): (Katte ville vælge Whiskas)
      • Assonans (vokalrim): (Tusmørket sniger sig ind i mit rige)
  • Andet:
    • Onomatopoietika: lydefterlignende ord (Han drønede ud fra parkeringspladsen)
    • Gentagelser:
      • Anafor: gentagelse af første ord
      • Epifor: gentagelse af sidste ord
  • Tegnsætning: Hvis der er brugt andre tegn end punktum og komma, vil de ofte markere en sindstilstand. Der kan også være en pointe i hvordan punktum og komma er brugt – eller ikke brugt.

Ordniveau

  • Ordvalg, fx: Simpelt/raffineret? Originalt/konventionelt? Hverdagsligt/teknisk-akademisk? Dialektpræget? Moderne/gammeldags?
    • Fra hvilke betydningsområder/semantiske felter?
    • Værdiladning: positiv/neutral/negativ?
  • Ordklasser
    • Substantiver (~informationspræg)
    • Verber (handlerverber/sanseverber/tilstandsverber)
    • Adjektiver (typer, former)

Sætningsniveau

  • Hypotakse: underordning (varieret, avanceret syntaks)
  • Paratakse: sideordning (ensformig, enkel syntaks)
  • Asyndese: sætningerne er koblet uden brug af konjunktioner – så læseren må selv fylde i og holde sammen
  • Polysyndese: sætningerne er koblet ved hjælp af konjunktioner – så der etableres overblik og sammenhæng i selve teksten

Stil

  • Stillejet er resultatet af ordvalg og syntaks:
    • Høj stil: lange sætninger, lange ord, fremmedord, tekniske ord, fagtermer
    • Normal stil – stilens nulpunkt: sproget gør ikke opmærksom på sig selv
    • Lav stil: korte sætninger, små ord, talesprog, jargon, bandeord
  • Stilfigurer kan skabe æstetisk nydelse i en tekst, udtrykke følelsesintensitet, understrege pointer og skabe sammenhænge. De vigtigste er:
    • Gentagelse: understreger pointer
    • Kontrast: fremhæver centrale konflikter
    • Retoriske spørgsmål og udråb: skaber følelsesintensitet
    • Billedsprog – beskriver og skaber merbetydning:
      • Metafor
      • Symbol
      • Sammenligning/simile
      • Besjæling
      • Personifikation
Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License