Tjekliste til sproglig-stilistisk analyse

Den sproglig-stilistiske analyse er en eksamensdisciplin, men er derudover også et værktøj til at åbne forståelsen af en tekst. Husk at også her gælder det at dine fund/påstande skal dokumenteres med henvisninger eller citater, og deres virkning eller funktion skal forklares!

Lyd og skrift

• Rytme
  • Metrisk rytme: tilbagevendende rytmiske figurer, sammensat af ubetonede stavelser (u) og betonede (-). Hvis versefoden (metret) ender på en betonet stavelse, taler vi om stigende rytme; hvis den ender på en ubetonet stavelse, taler vi om faldende rytme.
    Skandering: rytmen finder du ved at dele alle ord op i stavelser og markere om de er betonede eller ubetonede. Se på eksemplerne herunder og prøv selv – læg mærke til at tonehøjden som regel følger trykket: opad med stigende betoning, nedad med faldende. I god lyrik vil metrikken føles naturlig, dvs. følge ordenes egen rytme, mens den i dårlig lyrik ofte kommer på tværs af ordgrænser – tænk fx på en dårlig konfirmationssang.
    • Jambe: u-; stigende. Ex: benzin
    • Trokæ: -u; faldende. Ex: iPad
    • Anapest: uu-; stigende. Ex: elefant
    • Daktyl: -uu; faldende. Ex: Tivoli
  • Fri rytme: her er ingen tilbagevendende versefod, intet metrum. Derfor bestemmes linjernes rytme af ordenes på en sådan måde at man mister fornemmelsen af en fast form.

• Rim: lydlig overensstemmelse mellem ord. Rim kan i rent æstetisk forstand oplade teksten med lyd og klang, men kan også understrege sammenhænge.
  • Stavelsesrim:
    • Indrim: gentagelse af en lyd inden for den samme linje (… / med mere videnskab end lidenskab i / disse øjne …)
    • Enderim:
      • Parrim: AABB
      • Krydsrim: ABAB
      • Klamrerim/omsluttende rim: ABBA
  • Bogstavrim:
    • Alliteration (konsonantrim): (Katte ville vælge Whiskas)
    • Assonans (vokalrim): (Tusmørket sniger sig ind i mit rige)

• Andet:
  • Onomatopoietika: lydefterlignende ord (Han drønede ud fra parkeringspladsen)
  • Gentagelser:
    • Anafor: gentagelse af første ord
    • Epifor: gentagelse af sidste ord

• Tegnsætning: Hvis der er brugt andre tegn end punktum og komma, vil de ofte markere en sindstilstand. Der kan også være en pointe i hvordan punktum og komma er brugt – eller ikke brugt.

Ordniveau

• Ordvalg, fx: Simpelt/raffineret? Originalt/konventionelt? Hverdagsligt/teknisk-akademisk? Dialektpræget? Moderne/gammeldags?
  • Fra hvilke betydningsområder/semantiske felter?
  • Værdiladning: positiv/neutral/negativ?
• Ordklasser
  • Substantiver (~informationspræg)
  • Verber (handlerverber/sanseverber/tilstandsverber)
  • Adjektiver (typer, former)

Sætningsniveau

• Hypotakse: underordning (varieret, avanceret syntaks)
• Paratakse: sideordning (ensformig, enkel syntaks)
• Asyndese: sætningerne er koblet uden brug af konjunktioner – så læseren må selv fylde i og holde sammen
• Polysyndese: sætningerne er koblet ved hjælp af konjunktioner – så der etableres overblik og sammenhæng i selve teksten

Stil

• Stillejet er resultatet af ordvalg og syntaks:
  • Høj stil: lange sætninger, lange ord, fremmedord, tekniske ord, fagtermer
  • Normal stil – stilens nulpunkt: sproget gør ikke opmærksom på sig selv
  • Lav stil: korte sætninger, små ord, talesprog, jargon, bandeord

• Stilfigurer kan skabe æstetisk nydelse i en tekst, udtrykke følelsesintensitet, understrege pointer og skabe sammenhænge. De vigtigste er:
  • Gentagelse: understreger pointer
  • Kontrast: fremhæver centrale konflikter
  • Retoriske spørgsmål og udråb: skaber følelsesintensitet
  • Billedsprog – beskriver og skaber merbetydning:
    • Metafor
    • Symbol
    • Sammenligning/simile
    • Besjæling
    • Personifikation