Sætningsanalyse

Sætningstyperne

Hovedsætning og ledsætning

For at vi kan tale om en sætning, skal der normalt være en neksusforbindelse, dvs. et subjekt og et verbal i form af et finit verbum (dvs. et verbum der er bøjet i tid).
Dog vil vi opfatte en sætning i bydeform som komplet selv om her mangler et subjekt og verbet ikke er bøjet i tid.: Kom ind!
Vi kan også opfatte betydningen af hele sætninger selv om der mangler hovedled, som fx i en avisoverskrift: Kvinde skudt i pinsen. Her taler vi om ellipse, en ukomplet sætning brugt som stilistisk virkemiddel.
I det følgende taler vi om komplette sætninger.

Sætninger findes i følgende grundtyper:

Hun kom indenfor, og hun så straks at han havde taget hunden med sig.
hovedsætning hovedsætning
helsætningsstamme
ledsætning
helsætning helsætning
sætning (periode)

Paratakse og hypotakse

De to helsætninger i perioden herover er sideordnede (parataktiske), mens ledsætningen er underordnet sin hovedsætning (hypotakse, deres indbyrdes forhold er hypotaktisk).

Paratakse HS + HS (+ HS + …) -> opremsning, stereotypi
Hypotakse HS + LS i forskellige blandinger -> variation + kohærens/kohæsion

Ledsætningen som sætningsled

Ledsætninger kan være

  • adjektiviske: Det værste var at han havde taget hunden med. Undulaten, som hun aldrig havde knyttet sig til, ville hun ikke have savnet.
  • substantiviske: Han havde lovet at hun kunne beholde hunden.
  • adverbielle: Nu tog han så hunden med fordi han vidste hun ville blive frygtelig ked af det.

Med et trappediagram kan anskueliggøre struktur og sammenhæng i en kompliceret, hypotaktisk opbygget periode som denne:

  • Da bilen ikke ville starte, løb de ned til kroen hvor de bestilte en taxi der kom med det samme, men viste sig at være en pirattaxi som de sendte bort igen idet de sagde at sådan en hverken ville eller turde de køre med.

Vi starter med at identificere hovedsætningen/helsætningsstammen, hvorfra resten af perioden breder sig ud. Den kalder vi niveau 0:

(1) Da bilen ikke ville starte,
(0) løb de ned til kroen
(1) hvor de bestilte en taxi
(2) der kom med det samme,
(2) men viste sig at være en pirattaxi
(3) som de sendte bort igen
(4) idet de sagde
(5) at sådan en hverken ville eller turde de køre med.

Forklaring:

  • løb de ned til kroen er helsætningsstammen, altså en hovedsætning. Læg mærke til den omvendte ordstilling, som skyldes at sætningen står foran den tilhørende ledsætning. (Denne regel er fx rigtig ofte et problem i forhold til at lære engelsk, hvor man ikke ændrer ordstillingen i efterstillede hovedsætninger, men fastholder den ligefremme ordstilling.
    Sætningen er udgangspunktet for resten af perioden, dvs den er på det øverste niveau, dvs. niveau 0.
  • Da bilen ikke ville starte er den foranstillede ledsætning. Den er adverbiel: den angiver tidspunktet for handlingen i helsætningsstammen.
    Fordi den er sætningsled i sætningen på niveau 0, siger vi at den er på niveau 1.
  • hvor de bestilte en taxi hører også til på niveau 1, da den er en adverbiel ledsætning (som knytter sig til til adverbialet på kroen, som angiver stedet for handlingen i helsætningsstammen.
  • Vi har altså indtil videre to ledsætninger på niveau 1, som optræder som to forskellige led i helsætningsstammen på niveau 0.
  • der kom med det samme og men viste sig at være en pirattaxi er to parallelle eller parataktiske ledsætninger på niveau 2 idet de indgår som led i en sætning på niveau 1. De er adjektiviske idet de knytter sig til substantivet taxi, og de er parallelle/parataktiske fordi de knytter sig til det samme ord i sætningen ovenover. De er begge relativsætninger som viser tilbage til led i sætningen ovenover (selv om relativpronomenet er udeladt i den ene).
  • På niveau 3 har vi relativsætningen som de sendte bort igen. Den er adjektivisk og knyttet til substantivet pirattaxi i sætningen ovenover.
  • idet de sagde på niveau 4 er en adverbiel ledsætning til sætningen ovenover og angiver en årsagssammenhæng,
  • og endelig har vi på niveau 5 en substantivisk ledsætning, at sådan en hverken ville eller turde de køre med, der står som direkte objekt i sætningen på niveau 4.

Prøv selv:
Bestem sætningstyper og beskriv deres sammenhæng i følgende periode:

Det kaldes indlevelsestræning, og hvis dit barn forstår, at når mor går ud af døren, bliver hun ikke væk, får barnet lettere ved at agere senere i livet.
(http://samvirke.dk/sundhed/artikler/kig-paa-dit-barn-mobil.html)

Feltanalyse

Med feltanalysen ser vi på sætningen som en blok med 7 pladser, arrangeret i 3 felter. Pladserne er altid til stede som struktur i sætningen, men er ikke nødvendigvis aktualiseret (dvs. udfyldt):

FORFELT CENTRALFELT SLUTFELT
F v n a V N A

Blokken opfattes altså som en slags form, et tomt skema, som man fylder ud med sætningselementer, alt efter behov og ifølge bestemte spilleregler.

FORFELT CENTRALFELT SLUTFELT
F v n a V N A
Idag vil jeg ikke tage bussen hjem
Idag tog jeg - - bussen hjem
Jeg tog - - - bussen hjem i dag
  • Forfeltet indeholder alt hvad der kommer før verbalet.
  • Alle led undtagen v kan optræde i forfeltet, men som regel optages det af subjektet (n) eller et adverbial (a/A).
  • Centralfeltet er det sætningsskabende felt, og her finder vi det finitte verbal (v), subjektet (n) — hvis det ikke står i forfeltet — og de adverbialer (a) der går på hele sætningen, dvs. sætningsadverbialer.
  • Slutfeltet indeholder de tunge led: det infinitte verbal (V), nominelle led (N) som fx direkte og indirekte objekt, subjekts- og objektsprædikater, og det egentlige subjekt hvis sætningen indledes med et foreløbigt.

I praksis vil vi først og fremmest interessere os for forfeltet i en stilistisk analyse fordi det er her man let kan variere sproget, fx ved at give et led særlig vægt ved at placere i forfeltet.

FORFELT CENTRALFELT SLUTFELT
F v n a V N A
- Fik han nogensinde - sine penge igen
- Læg - lige - din telefon væk

Forfeltet står tomt i spørgsmål og sætninger med bydeform/imperativ

FORFELT CENTRALFELT SLUTFELT
F v n a V N A
Han blev - - - - hjemme hele dagen

Normalsprog med subjektet i forfeltet. Kedeligt og uopfindsomt sprog uden variation vil have voldsom overvægt af denne type sætninger.

FORFELT CENTRALFELT SLUTFELT
F v n a V N A
Den gamle bedstemor med de store tænder - - - - på Rødhætte

Tungt forfelt med en lang nominalfrase. Dette er bl.a. karakteristisk for formelt sprog og for den berygtede kancellistil.

FORFELT CENTRALFELT SLUTFELT
EF F v n a V N A
Hunden, den satte de - - - i pension
På onsdag, er jeg - - student -

Ekstra forfelt, ekstraposition: elementet i det ekstra forfelt er rykket ud af den egentlige sætning og forbindes med resten (dvs. henvises til) af pronomenet eller adverbiet i forfeltet. Konstruktionen lægger ekstra vægt på leddet i forfeltet.

FORFELT CENTRALFELT SLUTFELT
F v n a V N A
Hvis det regner, bliver vi - - - hjemme

Ledsætning i forfeltet. Almindelig variation for at undgå den stereotype placering af subjektet i forfeltet.

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License