Ordliste til filmanalyse

Historiens grundelementer

Præmis
Filmens budskab — hvad er det instruktøren vil vise/give et eksempel på?
Tematik
Det fælles overbegreb for filmens temaer — hvilke værdier kommer i spil?
Plot
Handlingens grundstruktur, det kronologiske forløb kogt ind til benet

Historiens opbygning

Grundlæggende falder fortællinger normalt i tre akter — med hver sit univers som repræsenterer faser i hovedkarakterens udvikling:

1 2 3
Klassik Kosmos (orden) Kaos (uorden) Kosmos (orden)
Folkeeventyret Hjemme Ude Hjem
Dannelsesromanen Hjemme Ude Hjem
Hollywood Ordinary world Special world Ordinary world
Mogens Rukow Kompetent person Skandaløs handling Ny kompetence

Der kunne laves flere, men fælles er at hovedkarakteren må bevæge sig fra en verden i balance ud i en ubalanceret verden, og derfra kæmpe sig 'hjem' til den balancerede verden, som nu er blevet konsolideret via heltens kamp. Den oprindelige ligevægt, som gik i stykker på grund af en udfordring, er nu blevet tilført værdi gennem kampen og er derfor blevet mere solid.

Denne model videreudvikles i nye modeller som berettermodellen, plot-point modellen og bølgemodellen — se Analysemodeller til film

Karakterer

Hovedkarakter
Hovedkarakteren er den karakter, der gennemgår den største udvikling, og den der beviser historiens præmis. som regel vil hovedkarakter og hovedperson være den samme, men ikke nødvendigvis — man kan have en hovedkarakter som lever i skyggen af hovedpersonen (dvs. den handlingen udfolder sig omkring).
Følge- og kontrastkarakterer
Mindre karakterer som spejler hovedkarakteren, enten ved at følge dennes udvikling parallelt, eller ved at vise modsatte karaktertræk
Modstander og hjælper
Funktioner fra Aktantmodellen, som også kendes fra eventyranalysen — se Analysemodeller til film
Karakterfunktioner
En række funktioner som kan udfyldes af mindre karakterer:
- den fortrolige
- medopleveren
- budbringeren
- talerøret


[Listen bygger på Levende billeder (Systime, 2013) — http://lb.systime.dk]


180grader.jpg

180-graders-reglen

Et af de centrale principper for kontinuitetsklipningen er 180-graders-reglen. Reglen siger, at alle kamerapositioner i en scene skal være på samme side af interaktionslinjen.
Hensigten med reglen er at gøre det let for seeren at afkode hvad der sker mellem personerne. Hvis man bryder reglen, vender man tingene på hovedet og risikerer dermed at forvirre seeren — men det kan selvfølgelig også bruges som en effekt, fx til at signalere et markant skift.

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License