Indholdsfortegnelse
|
Baggrund om opgaverne
Om eksamensgenrerne
Modtager og kommunikationssituation
Den intenderede modtager for eksamensopgaven i dansk er den almenkulturelt interesserede læser, som skal kunne følge fremstillingen uden kendskab til materialet. Derfor skal materialet præsenteret (med forfatter, titel og kilde) og må ikke omtales indforstået.
eksamensopgavens kommunikationssituation kan sammenlignes med den der karakteriserer en publikation af almen interesse (tænk fx Ud at se med DSB).
- Noter (fod- eller slutnoter) hører derfor ikke hjemme i nogen af den danske stils tre genrer. Noterne hører til i den videnskabelige artikel (som findes som genre i Studieretningsprojektet).
- Under- og mellemrubrikker kan evt. bruges i den litterære artikel og i kronikken, men ikke i essayet. Rubrikken er altid givet i opgaveformuleringen.
Genrernes fremstillingsformer
DEN LITTERÆRE ARTIKEL…………… | KRONIKKEN………………………….. | ESSAYET…………………………….. |
præsenterer | præsenterer | præsenterer |
analyserer | redegør | afsøger |
dokumenterer | karakteriserer | undersøger |
fortolker | diskuterer | overvejer |
perspektiverer | argumenterer | reflekterer |
konkluderer | afrunder |
Genrernes emnebehandling
DEN LITTERÆRE ARTIKEL…………… | KRONIKKEN………………………….. | ESSAYET…………………………….. |
løser opgaven | løser opgaven | løser opgaven |
analyserer | redegør | undersøger, reflekterer |
har tekstfokus | har tekst- og emnefokus | har emnefokus |
har overblik over materialet | har overblik over materialet | har overblik over materialet |
går tæt på teksten | slår ned på centrale træk | tager afsæt i materialet |
har blik for tekstens sammensathed | dokumenterer | udnytter materialet i refleksioner |
fortolker på baggrund af analysen | diskuterer centrale problemstillinger | inddrager egne refleksioner eller andet stof |
perspektiverer ud fra det givne fokus | konkluderer | afrunder i en åbning: læseren kan fortsætte |
Inddragelse af danskfaglig viden
DEN LITTERÆRE ARTIKEL…………… | KRONIKKEN………………………….. | ESSAYET…………………………….. |
kan benytte analysebegreber | har danskfaglig viden om kronikkens emne |
skaber overblik over materialet vha. danskfaglig viden |
er metodisk bevidst og genrebevidst | udnytter sin viden til at fokusere på centrale aspekter |
udnytter sin viden til at fokusere på centrale aspekter |
fortolker ud fra et danskfagligt overblik | redegør vha. danskfaglig viden og metoder |
kan inddrage danskfaglige overvejelser |
perspektiverer vha frugtbar viden | inddrager synspunkter ud fra danskfaglig viden |
kan overskride det danskfaglige i refleksionerne |
Skrivehandlinger
Sådan skriver du opgavetyperne, trin for trin
Læs mere om opgavegenrerne, deres enkeltdele, hvor meget besvarelserne bør fylde, og hvordan du gør et godt forarbejde.
Flyums 5
Flyums 5-punktsmetode er en arbejdsmåde eller et skriveværktøj, som kan bruges i alle fag, når man trænger til at komme i gang med skrivetræning eller i gang med en opgave – eller hvis man er gået i stå. Man ender med en kladde på et par sider i løbet af et modul.
Udgangspunktet for metoden er at en hvilken som helst opgave grundlæggende består af tre dele med i alt fem afsnit (jf. the 5-paragraph essay):
- Et indledende afsnit hvor hovedtemaet præsenteres.
- Tre afsnit, som præsenterer og underbygger hver sin hovedpointe.
- Et afsluttende afsnit med opsummering eller konklusion.
I stikordsform gør du sådan — efter at du først har læst teksten grundigt og overvejet dens indhold, fokus og argumentation
- Skriv de tre første ord, der falder dig ind.
- Udvid de tre ord til tre sætninger.
- Skriv en indledningssætning og en afslutningssætning.
- Udvid de fem sætninger til fem afsnit.
- Korrektur.
Her har du en mere detaljeret opskrift på hvordan du kommer i gang med kronikken efter Flyums 5-punktsmetode.
Skriv en stil i Words punktopstilling
4 råd til skrivningen
- læs og forstå alle opgaveformuleringens krav – og opfyld dem alle
- brug viden og metoder funktionelt , koblet direkte til tekster/emne
- læs kritisk korrektur
- formidl genre- og kommunikationsbevidst i forhold til:
- materialeomgang
- disponering
- indgang, udgang
- vinkling, ærinde
Karakterfastsættelsen
Den samlede vurdering
Skriftlig fremstilling — herunder sproglig korrekthed — emnebehandling og anvendelse af danskfaglig viden indgår altid i en samlet vurdering, således at styrkesider på ét felt til en vis grad kan udbalancere svagheder på et andet. Men en god besvarelse falder ikke igennem på nogle af felterne.
Bedømmelsen falder i følgende hovedgrupper:
Skriftlig fremstilling:
- Besvarelsens sprog er klart, velformuleret dansk, som er sprogligt korrekt
- Besvarelsen overholder opgavens formidlingsmæssige ─ herunder genremæssige ─ krav
- Fremstillingen fastholder fokus
- Fremstillingen er velstruktureret med progression
Emnebehandling:
- Opgaven besvares i overensstemmelse med formuleringen, og den besvares udtømmende
- Det tilknyttede tekstgrundlag inddrages med vægt i forlængelse af opgavens krav
Anvendelse af danskfaglig viden og metoder:
- Besvarelsen demonstrerer sikker og relevant danskfaglig viden
- Fagets grundlæggende metoder ─ herunder analyse, fortolkning og perspektivering ─ anvendes kvalificeret og på en måde der har relevans i forhold til den givne opgave
— og karakterne fastlægges efter disse retningslinjer:
KARAKTERNIVEAU | 02-4 | 7 | 10-12 |
SKRIFTLIG FREMSTILLING | Fungerende | Nuanceret | Sikker |
EMNEBEHANDLING | Tilstrækkelig | Fungerende | Omfattende/grundig |
DANSKFAGLIG VIDEN/METODE | Refererende | Metodisk | Reflekteret |
Der er med andre ord ingen objektive kriterier for hvad der udløser en bestemt karakter.
Således beskrives karaktererne i forhold til en dansk stil i censorvejledningen:
Karakteren 12
Sproget er velformuleret, præcist, nuanceret og korrekt, med ingen eller få uvæsentlige fejl.
Fremstillingen er argumenterende, genrebevidst og velstruktureret med såvel fokus som progression.
Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er udtømmende, veldokumenteret med ingen eller kun få uvæsentlige mangler.
Der demonstreres fremragende anvendelse af danskfaglig indsigt, viden og metode, sikker brug af et danskfagligt begrebsapparat samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte.
Karakteren 7
Sproget er præget af sikkerhed i syntaks, præcision og sprogrigtighed, men med flere mindre væsentlige fejl.
Fremstillingen savner grundighed i argumentation og i nogen grad genrebevidsthed, men har i tilfredsstillende grad fokus og sammenhæng.
Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, har flere mangler og savner i nogen grad dokumentation.
Der demonstreres god anvendelse af danskfaglig indsigt, viden og metode, god brug af et danskfagligt begrebsapparat samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte.
Karakteren 02
Sproget er præget af tilstrækkelig sikkerhed i syntaks og sprogrigtighed, men med adskillige tyngende fejl og manglende præcision.
Fremstillingen savner argumentation og har kun i tilstrækkelig grad fokus og sammenhæng.
Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig.
Der demonstreres usikkerhed i anvendelse af danskfaglig indsigt, viden og metode samt af et danskfagligt begrebsapparat.
Hvad skriver censorerne?
Læs hvad de skriftlige censorer mener om hvordan opaverne bedst besvares, og hvilke fejl og mangler der præger besvarelserne i eksamensårgang 2014