|
Denne artikels indhold er for hovedpartens vedkommende identisk med hvad der står om emnet på Octavius, men her er supplerende stof som ikke findes på skolens skriveportal, og der kan løbende komme nyt stof til som skal prøves af her inden det finder vej til Octavius. Læs også om: - den litterære artikel |
Til hver af opgavegenrerne hører der et antal skrivehandlinger og analysegreb, hvoraf nogle er specifikke for genren, mens andre er fælles. Her får du en oversigt i punktform.
Om kronikken
I det virkelige liv er kronikken en klart defineret genre: en holdningsbaseret, argumenterende tekst, bragt fx i en avis eller et tidsskrift, som regel omhandlende et aktuelt emne.
Som opgavegenre er kronikken noget lidt andet, og når vi taler om kronikken i det følgende, taler vi om den som opgavegenre. Her handler kronikken om at belyse og analysere en argumenterende tekst, samt føre diskussionen af dens emne et skridt videre. Den tager altid udgangspunkt i en tekst (sædvanligvis en ”rigtig” kronik), som du skal regne med at læseren ikke kender — men nok vil finde interessant hvis du gør ordentligt rede for den. Derfor skal kronikken som opgave indeholde:
- en redegørelse for synspunkterne i udgangsteksten
- en analyse af den, fx i form af en karakteristik af argumentationen
- en diskussion af emnet
Som forfatter af kronikken har du gjort din stilling op og skal klæde læseren på til også at tage kvalificeret stilling.
Opbygning
Kronikken bør indeholde 5 hovedafsnit – som du godt kan underinddele for fremstillingens skyld, men læseren skal have en klar fornemmelse for hvornår du bevæger dig fra hovedafsnit til hovedafsnit. Det betyder ikke at du skal lave underrubrikker, men du kan sagtens lave et ekstra linjeskift mellem hovedafsnittene hvis du synes det tydeliggør strukturen.
Indledning | Skriv dig ind på emnet og præsenter teksten, så både du og læseren kommer i gang — og i samme retning! |
Redegørelse | Gør kort rede for hvad skribenten mener — hvad er de centrale synspunkter? NB: referat ≠ redegørelse (se under skrivehandlinger). |
Karakteristik | Karateriser hvordan synspunkterne fremføres. Udvælg de mest karakteristiske virkemidler i teksten. Giv eksempler og husk at bruge danskfaglige begreber. Analyse af hovedargumentet/-erne med påstand, belæg, osv (se under argumentation). |
Diskussion | Præsentation og afvejning af forskellige synspunkter (se under skrivehandlinger). Diskuter emnet med udgangspunkt i tekstens synspunkter. Inddrag andre(s) synspunkter og tilfør gerne relevant viden om emnet. HUSK at diskussionen ikke handler om hvad du synes, men om at få belyst emnet fra flere sider! |
Afrunding | Du skal i mål, og det skal læseren også. Rund kronikken af i forhold til indledningen og det oplæg du gav der. Her må du gerne tage stilling, også til diskussionen i forrige afsnit. |
"Hvor lang skal den være?"
Det er ofte det første spørgsmål læreren bliver mødt med. Det fornuftige svar er: ”Lang nok.” Nemlig lang nok til at opgaven er løst tilfredsstillende. Det er ikke en dyd i sig selv at skrive langt – tværtimod er god skriftlig fremstilling kompakt og fri for tomme kalorier. Du forventes at skrive 3,5 sider som minimum, men sigt efter ca. 4. Hvis vi tager udgangspunkt i 4 sider, kan hovedafsnittene fx fordeles således:
De stiplede linjer i grafikken angiver at grænserne er flydende og selvfølgelig bør indrettes efter indholdet. Grafikken er rent vejledende. Husk at du ikke skal lave overskrifter til afsnittene!
Du må selvfølgelig gerne skrive mere hvis du har indhold til det, men hellere 4 sider uden gentagelser og tomgang end 5 med!
ForarbejdetGiv dig selv en god start ved at gøre dig nogle tanker om indhold og struktur inden du begynder. |
Kronikkens elementer
Titel
Titlen skaber det første indtryk hos læseren. En sjusket udført eller ligegyldig titel stemmer forventningerne lavt.
|
|
|
Indledning
Gør dig fortjent til at blive læst! Fang læserens opmærksomhed og antyd hvad kronikken kommer til at handle om. På den måde styrker du også strukturen og opmærksomheden hos dig selv.
Her introducerer du kronikkens emne, samt den tekst der danner udgangspunkt for dit analysearbejde og for din diskussion.
Sørg for at begynde med emnet, og belys det let før du runder indledningsafsnittet af med at præsentere tekstmaterialet (med titel, forfatter, kilde, dato/årstal).
|
|
|
Redegørelse
Her skal du gøre rede for de synspunkter som udtrykkes i artiklen. Find hovedsynspunktet og tag udgangspunkt i det, men husk at du skal formulere din redegørelse selv — ikke som en citatmosaik. Du kan læse om forskellen på referat og redegørelse her.
|
|
|
Karakteristik
At karakterisere argumentationsformen er at demonstrere hvordan teksten formidler forfatterens synspunkter (læs om skrivehandlinger her). Den omfatter dermed en argumentationsanalyse, en sproglig analyse og en retorisk analyse, og du kan bruge elementer fra alle tre analyser. Du skal ikke gå slavisk igennem analysemodellerne, men udvælge dem der kan sige noget om tekstens karakteristiske træk.
Kataloget herunder er på ingen måde udtømmende, men brug det som et godt bud på hvad du i hvert fald bør kigge efter.
|
|
|
|
|
Diskussion
Diskussionen er både en viderebearbejdning af teksten og en udvidelse af din egen kroniks fokus. Du skal belyse kronikkens emne ved at inddrage andre holdninger og synspunkter, heriblandt dine egne. Det centrale i diskussionen er nuancering: det handler ikke om bare at være enig eller uenig, men om at kvalificere sit synspunkt.
Du kan sætte dig selv op til diskussionen ved at overveje spørgsmål som disse:
- Hvilke grundlæggende synspunkter fandt du under redegørelsesarbejdet? Savnede du umiddelbart nogle, eller kan du komme i tanker andre?
- Er du enig eller uenig med skribenten? Hvor langt rækker enigheden eller uenigheden?
- Hvilke indvendinger har du umiddelbart imod skribentens synspunkter, og hvordan ville du kunne formulere dem?
- Hvilken indvendinger kunne du forestille dig hvis du så på emnet med en helt anden baggrund? Hvordan ville det se ud, fx, for en indvandrer eller en indfødt, en akademiker eller en ikke-akademiker, en patient eller en behandler, en religiøs eller en sekulær, en politiker eller en aktivist?
- Er emnet udeukkende aktuelt, eller har det en historisk dimension?
- Hvad mener du egentlig selv om det?
Lav eventuelt et (hurtigt: 5 minutter) mindmap over mulige vinkler.
Arranger dine punkter til diskussionen i en logisk struktur, så du får sammenhæng i afsnittet.
|
|
|
Afrunding
Din besvarelse skal rundes af, så læseren har en klar fornemmelse af at nu er det slut — der mangler ikke en side, eller strømmen forsvandt ikke pludselig.
Det kan du sikre med nogle diskursmarkører af denne type:
- Afslutningsvist …
- Når alt kommer til alt …
- Set under et …
- Hvis man …
|
|
|