Det følgende er et sammendrag (med enkelte tilføjelser) fra ”Råd og vink”, 2014 – censorernes tilbagemeldinger fra årets studentereksamensstile. Det repræsenterer censorernes syn på besvarelserne — på hvordan de bør skrives, og på hvilke fejl og mangler årets høst har lidt af.
Anslag:
Emnet skal præsenteres og afgrænses, og læseren skal fanges og gøres interesseret
Afrunding:
Stilen skal rundes naturligt af, gerne med blik for indledningen, så̊ der sikres sammenhæng. Den gode afrunding bør ikke blot opsummere stilens pointer. Desuden bør afsluttende læserhenvendelser (”hvad synes du selv, kære læser?”) og alt for åbne ’konklusioner’ (”om det er godt eller skidt er svært at svare på̊”) undgås
Vinkling:
En stil er en sammenhængende konstruktion, hvor alle iagttagelser skal have en naturlig plads i helheden; for at undgå̊ formuleringer og afsnit der bryder sammenhængskraften, skal man sætte god tid af til at nærlæse tekstmaterialet og disponere og strukturere sit stof. Det kræver, at man konsekvent har to ting for øje: ”Hvor vil jeg hen?” og ”Hvordan sikrer jeg mig, at jeg har min læser med mig?”
Sprog:
Sproglige fejl forstyrrer kommunikationen; man skal på̊ forhånd kende sine sproglige svagheder – fx problemer med det stumme –r – og sætte god tid af til at læse grundig og fokuseret korrektur
Længde:
Man skal skrive økonomisk og koncentreret, dvs. få de centrale ting med uden at hænge fast i dem så længe, at det går ud over formidlingen og læseren. En besvarelse bør som udgangspunkt ikke fylde under 3 sider, men: hellere skrive 3-4 stramt strukturerede sider end 5-6 sider, hvor pointerne gentages eller behandles med unødvendig grundighed
Den litterære artikel, forslag til fokuspunkter:
- Mindre afhængighed af medbragte analysemodeller
- Bedre kobling mellem tekstnedslag og analyse af den litterære effekt af de gjorte iagttagelser – uden denne kobling forekommer nedslagene og de tilknyttede fagbegreber irrelevante i sammenhængen
- Perspektiveringerne:
- Mere kritisk og reflekteret brug af medbragte litteraturhistoriske oversigter
- Større litteraturhistorisk viden og forståelse
- Bedre sammenhæng mellem analytiske iagttagelser og perspektivering
Kronikken, forslag til fokuspunkter:
- Sammenhæng: Sørg for at skabe sammenhæng mellem besvarelsernes enkelte afsnit
- Om redegørelsen:
- Redegørelse skal ikke forveksles med referat; mange redegørelser er for lange og ukoncentrerede og savner præcision
- Om karakteristikken for argumentationsformen:
- Mange får for ringe udbytte af argumentationskarakteristikkerne
- Mange analyserer frem for at karakterisere
- Mange forsømmer at analysere effekten af argumentationen – argumentationsformen konstateres, men udlægges/forklares/uddybes ikke; der kobles i for ringe grad fra analytiske betragtninger til det karakteristiske
- Karakteristikken falder i et afsnit for sig – uden åbenlys og logisk forbindelse med resten af kronikken
- Appelformsanalyse fylder for meget i karakteristikkerne og udfoldes på̊ bekostning af karakteristikken af fx sprog og argumentation
- Overdreven og ureflekteret brug af Toulmin – ofte overflødig og redundant gennemgang af hjemmel og belæg
- For upræcis forståelse og brug af begrebet "hjemmel"
- Om diskussionerne:
- Er for uengagerede og objektive
- Savner substans og faglig tyngde
- Er for uselvstændige og frigør sig ikke i tilstrækkelig grad fra tekstmaterialet og dets synspunkter
- Brug ikke blot en sammenfatning af stilens pointer som konklusion
Essayet, forslag til fokuspunkter:
- undgå̊ at diskutere på baggrund af teksten, derved kommer essaybesvarelserne til at minde om kronikker
- essaybesvarelserne savner faglig tyngde
- større anvendelse af (dansk)faglig viden
- brug eksempler
- der skal kobles mellem eksempler og overvejelser/refleksioner
- mange har svært ved at ramme en essayistisk sprogtone
- afrundingerne er enten for lukkede og konkluderende eller for åbne – ofte med en afsluttende læserhenvendelse
Om skriftlig fremstilling:
- censorernes udmeldinger om elevernes skrivekompetencer:
Der er en vis spredning i censorernes vurdering af den skriftlige fremstilling og elevernes evne til at formulere sig klart, korrekt og sammenhængende: Mange elever har et flot og nuanceret sprog, bemærker en censor, mens en anden giver udtryk for, at det danske sprog har det meget meget svært i disse år — en stor gruppe behersker sproget så̊ dårligt, at man skal vise god vilje for at forstå̊ besvarelsernes indhold. 67 % mener, at eleverne i overvejende grad skriver korrekt og uden for mange meningsforstyrrende fejl, mens 19 % mener, at der generelt er for mange fejl. Kun 1 % vurderer, at eksaminanderne generelt skriver godt og uden nævneværdige fejl, mens 4 % finder niveauet bekymrende.
Angående genre- og formidlingsbevidstheden i årets besvarelser er den samlede vurdering mere positiv. 13 % giver udtryk for, at eleverne generelt er gode til at skrive genre- og formidlingsbevidst, mens hele 74 % skønner, at der er sket en positiv udvikling, men med plads til forbedringer. 10 % mener, at mange fortsat har vanskeligheder ved at skrive genre- og formidlingsbevidst; kun 3 % mener at, genre- og formidlingsbevidstheden generelt er for ringe.
Vurderet ud fra censorrapporterne er der en markant afstand mellem det skriftsproglige niveau og genre- og formidlingsbevidstheden hos de stærkeste og de svageste elever. Alligevel sporer flere censorer en overordnet positiv udvikling: Aldrig har elever SKREVET så̊ meget, som de gør i dag på̊ diverse digitale medier, og det kan mærkes. De fleste har en skrivestemme.
En række censorer efterlyser imidlertid, at det i danskundervisningen betones, at sprogfejl har en negativ indvirkning på selv den mest levende og personlige formidling, og at man ikke i samme grad som på de digitale medier kan tillade sig at udfordre den gældende grammatik og ortografi. Som en censor formulerer det, må̊ vi som dansklærere gøre elever klart, at man sender et signal om, hvem man er, også̊ gennem sproget.
Censorrapporterne påpeger især disse generelle problemer og gennemgående fejltyper:
- stavefejl
- bøjningsfejl
- brud på̊ syntaks
- manglende nutids-r
- -r på̊ infinitiv
- ligge/lægge
- hans-hendes/sin-sit
- læseforstyrrende tegnsætning herunder punktum i stedet for komma
- endelselsesfejl (-ede/-et, -ene/-ende)
- orddelingsfejl
- sær- og sammenskrivning (et eller to ord)
- kohærensfejl
- præpositionsfejl
- fejl i ord, der ligner hinanden i udtale (fx for/får, hvor/vor, hvis/vis)
- idiomatiske fejl — dvs. ukorrekte ordsammenstillinger, fx i faste vendinger