En Stx B: Uddybende om A-opgaven

Opgave A1

Opgave A1 i Delprøve 2 kræver typisk "an outline of the views in …". Dvs at det er en redegørelsesopgave, hvori du skal gøre rede for synspunkter i sædvanligvis to af teksterne til opgaven. Redegørelsen er en anden disciplin end referatet — læs om forskellen og se eksempler her. Her finder du også en detaljeret opskrift på hvordan du kan arbejde med redegørelsen.
Du er op til dig selv om du vil gennemgå teksterne hver for sig, eller om du vil tage udgangspunkt i holdningerne og sammenligne de to tekster. At tage teksterne hver for sig er den mest overskuelige metode, men den kan føre til redundans og til en lidt kedelig opremsning; med den anden metode kan du ofte undgå nogle gentagelser og skrive mere økonomisk, men den stiller større krav til dit eget overblik og præcisionen i din fremstilling.
Brug gerne et par centrale citater, og husk at bruge redegørelsesmarkører/diskursmarkører.

Skriv redegørelsen så kort du kan — og prøv så at koge den ned til det halve! Dit endemål er en kort og klar præsentation af de forskellige synspunkter der kommer til udtryk i tekstsættet, ikke en omstændelig gennemgang af dem, så prøv at holde dig under ca. 300 ord.

Opgave A2

Opgave A2 i Delprøve 2 er en analyseopgave. Den kan have forskellig ordlyd, men vil som regel være formuleret i retning af et af disse to eksempler:

  • How does the author engage the reader in the subject in text x? Illustrate your answer with examples from the text.
  • How does the author argue for his points in text y? Give examples from the text. 


Opgaven kræver dermed at du arbejder med sprog og stil i den tekst du skal skrive om. Det er altså ikke meningen at du skal referere teksten, men at du skal finde karakteristiske sproglige og stilistiske træk som forfatteren har anvendt med det bevidste formål at overbevise læseren, enten i form af regulære argumenter eller som retoriske virkemidler.
Du skal med andre ord ind i en retorisk analyse eller en argumentationsanalyse, hvor du kan se på forhold som bl.a.:

  • Appelformer
  • Argumentation
  • Sproglige virkemidler

Besvarelsen skal indeholde korte citater fra tekstforlægget. Det vil sige at du skal bruge citater fra teksten til at demonstrere dine vigtigste pointer. For at det kan virke, skal citaterne være valgt med omhu så de faktisk kan fungere som eksempler på det du gerne vil vise, og de skal være skåret tæt så forbindelsen til din pointe ikke drukner i alt mulig andet.

Hvis du skærer noget ud af et citat, markerer du det ved at sætte tre prikker i en parentes – (…) – der hvor du har klippet.
Når du citerer, så husk at forklare hvad du mener citatet viser. Du skal ikke genfortælle citatets indhold, men sætte citatet i sammenhæng med din analyse. Fx kan du lige have skrevet at forfatteren ofte benytter sig af et bestemt argumentationskneb, hvorefter du fortsætter: ”A clear example of this is seen in lines 21-22 where the author says, [citatet i anførselstegn]”
Husk at bruge anførselstegn til at markere citaterne, og husk at bruge diskursmarkører til at vise hvornår du taler, og hvornår forfatteren gør det.

Besvarelsen skal indeholde dokumentation (i form af citater og/eller henvisninger) og bliver derfor let den mest omfangsrige af de tre delprøvebesvarelser — sigt efter 300-400 ord.

Hvad skal du så kigge efter?

Her kommer der en række forslag til hvad du kan kigge efter. Det betyder ikke at du skal kigge efter dem alle, og det betyder heller ikke at du ikke kan kigge efter andet!

Appelformer

Ja, der er sikkert brugt både logos, patos og etos i teksten. Det vigtigste er om en af formerne dominerer, og med hvilken effekt. Citer kun hvis der er nogle særligt gode eksempler, eller en appelform er brugt på en særlig måde – ellers ikke.

Argumentation

Bliver der brugt regulære argumenter, dvs. påstande som der gives belæg for, fx i form af henvisninger til eksperter, statistikker, bøger, artikler, osv.? Eller er argumentationen mere skjult og artiklen dermed mere manipulerende?

Sproglige virkemidler

Bruges der billedsprog?
Bruges der sammenligninger og/eller modstillinger?
Bruges der retoriske spørgsmål?
Bruges der humor? Ironi? Sarkasme?

Tone

Er tonen humoristisk? Ironisk?
Er den alvorsfuld?
Er den polemisk?
Er den moraliserende?
Er den truende? Aggressiv? Sarkastisk?
Er den populistisk?
Er den akademisk?
Er den formel? Afslappet?
Er den …? (Listen er næsten uendelig når du først kommer til at tænke på tone. Prøv!)

Sprog og stil

Hvilket stilleje er teksten skrevet i? Er det formelt eller uformelt? Skriftsprog eller talesprog? Høj stil eller lav stil? Akademisk sprog eller dagligsprog?
Bruges der lange sætninger eller korte?
Bruges der tekniske ord og faglige begreber?

Komposition

Er der en klar opbygning med en tydelig rød tråd fra start til slut? Er der indledning og afslutning? Bruges der emnesætninger/fokussætninger? Er der en regulær konklusion?

Hvordan skriver du opgaven?

Start med ikke at skrive, men at lave en plan. Og skriv så.
Henvis til teksten i din lille, ultrakorte indledning, fx:

  • ”In [titel – husk anførselstegnene!] [forfatter] writes very convincingly about [emne].”
  • ”In the following, let us look at the ways in which [forfatter] tries to convince the reader of his article [titel – husk anførselstegnene!].”

Server dine analyseresultater i en sammenhængende og logisk rækkefølge så du bevæger dig frem mod en stadig klarere forståelse af teksten.
Brug emnesætninger/topical sentences til at strukturere din fremstilling og til at skabe klarhed for dig selv. (Du kan evt. kigge i artiklen om at bruge Words punktopstilling, men husk at fjerne punkterne!).
Rund af, så man kan se at du er blevet færdig. Der skal såmænd ikke så meget til, fx:

  • ”So at the end of the article, most readers will be convinced that this really is a serious issue.”

Opgave A3

Opgave A3 i Delprøve 2 er en diskussionsopgave. Det betyder at du skal veje argumenter for og imod i forhold til opgavens emne, og ad den vej formulere en kvalificeret stillingtagen. At den er kvalificeret betyder netop at den udspringer af dit forarbejde — i stedet for blot at være en personlig holdning af mere eller mindre ukendt oprindelse.
Det vigtige er altså ikke din personlige mening, men om du kan se — og argumentere omkring — fordele og ulemper ved den problematik som behandles i opgavestoffet.
Du skal altid diskutere med udgangspunkt i nærmere angivne holdninger i tekstmaterialet — som regel i en af teksterne — så start med at referere til/gøre rede for hvad tekstmaterialet egentlig siger om emnet.

Bonusafsnit: De taksonomiske niveauer i forhold til opgaven

Beskrivelse/redegørelse:

  • Her videreformidler du stof, fx fra et par tekster.
  • Du finder ikke på noget selv, formulerer ikke nogen holdning.
  • Du gengiver stoffet ud fra et fokus givet i opgaveformuleringen.
  • Du skelner mellem væsentligt og uvæsentligt ud fra dette fokus.
  • Spørgeord: Hvem? Hvad? Hvornår?

Undersøgelse/analyse:

  • Her piller du materialet (teksten) fra hinanden i dets bestanddele og ordner dem i grupper (fx i forhold til en analysemodel)
  • Du påviser og dokumenterer sammenhænge, ligheder og forskelle
  • Du afdækker strukturer
  • Du bearbejder viden
  • Spørgeord: Hvordan? Hvorfor?

Diskussion/vurdering/perspektivering:

  • Her stiller du synspunkter over for hinanden
  • Du overvejer for og imod
  • Du formulerer en holdning baseret på dit forarbejde
  • Spørgeord: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Links

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License