Engelsk eksamensopgave, stx B, delprøve 1

Eksamensopgaven i engelsk, B-niveau, delprøve 1

Opgaven ligner opgaven på A-niveau. Forskellen på de to niveauer ligger især i sværhedsgraden, i kvaliteten af svarene og i oversættelsens opbygning.

Delprøve 1 består af 4 elementer som går igen fra år til år, men selvfølgelig med forskelligt indhold:

  • et antal fejlsætninger (som regel 7) som skal rettes og forklares
  • en prøve i grammatik
  • en prøve i stilistik
  • en oversættelse

Du skal løse alle 4 opgaver, og du må ikke bruge hjælpemidler af nogen art, dvs hverken ordbøger, grammatikbøger eller din PC, som skal være lukket under denne del af eksamen.

Opgave A

Opgaven består af et antal fejlsætninger.
Fejlene skal rettes (ved at du skriver hele den korrekte sætning) og rettelserne skal forklares på dansk.
Det forventes, at du bruger en passende og relevant faglig terminologi i dine forklaringer.
Det er uden betydning for bedømmelsen, om der bruges danske, engelske eller latinske betegnelser, eller om de blandes.

Typiske fejlsætninger:

Eksempel 1
Fejlsætning: A single parent with three kids are badly off in today’s society.
Rettelse: A single parent with three kids is badly off in today’s society.
Mulig forklaring: Kongruensfejl. Subjektet (grundleddet) ‘A single parent’ er singularis (ental), derfor rettes verballeddet (udsagnsleddet) ’are’ (flertal) til ’is’ (ental).
Eksempel 2
Fejlsætning: He didn’t had the power to do it.
Rettelse: He didn’t have the power to do it.
Mulig forklaring: Fejl i verbets (udsagnsordets) konstruktion. Ved omskrivning med ’do’ skal hovedverbet stå i infinitiv (navneform).
Eksempel 3
Fejlsætning: The two main characters talk peaceful about the problem.
Rettelse: The two main characters talk peacefully about the problem.
Mulig forklaring: Ordklassefejl. Adjektivet (tillægsordet) ‘peaceful’ beskriver verbet (udsagnsordet) ‘talk’ og skal derfor rettes til adverbiet (biordet) ’peacefully’.
Eksempel 4
Fejlsætning: His enemies accused him for stealing the money.
Rettelse: His enemies accused him of stealing the money.
Mulig forklaring: Præpositionsfejl (forholdsordsfejl). Verbet accuse forbindes med præpositionen (forholdsordet) of.
Eksempel 5
Fejlsætning: The fewer babys Americans give birth to, the more small dogs they seem to buy.
Rettelse: The fewer babies Americans give birth to, the more small dogs they seem to buy.
Mulig forklaring: Fejl i bøjning af substantiv (navneord). Substantiver (navneord) der ender på –y efter konsonant danner flertal ved at y ændres til ie foran s.
Eksempel 6
Fejlsætning: The fantastic about this new car is the design.
Rettelse: The fantastic thing about this new car is the design.
Mulig forklaring: Ordklassefejl. På engelsk kan adjektiver (tillægsord) sjældent bruges som et substantiv (navneord). Derfor skal der indsættes et støtteord, som adjektivet (tillægsordet) kan lægge sig op ad, her thing.
Eksempel 7
Fejlsætning: There is no doubt about that the narrator is unreliable.
Rettelse: There is no doubt that the narrator is unreliable.
Mulig forklaring: Fejl i sætningskonstruktion. En præposition (forholdsord) må ikke følges af en that-sætning. Løsningen her er at udelade præpositionen (forholdsordet).
Eksempel 8
Fejlsætning: He is afraid of to tell his parents the truth.
Rettelse: 1. He is afraid to tell his parents the truth.
2. He is afraid of telling his parents the truth.
Mulig forklaring: Fejl i sætningskonstruktion. En præposition (forholdsord) må ikke følges af en infinitiv (navneform). Præpositionen (forholdsordet) udelades, løsning 1. Verbet (udsagnsordet) sættes i ing-form, løsning 2.

Opgave B

Denne opgave består som regel af en grammatisk problemstilling, ofte omkring bøjningsformer eller ordklasser. Opgaven vil ofte bestå af et tekstuddrag og et skema der skal udfyldes.

Du kan fx blive bedt om at

  • ændre verberne i et tekstuddrag fra nutid til datid
  • finde adjektiverne i et tekstuddrag og bøje dem i samtlige former
  • angive ordklasse for fremhævede ord i et tekstuddrag og forklare hvorfor de er brugt (fx adjektiv/adverbium).

Eksempel

Opgave:
Indsæt de understregede adjektiver (tillægsord) i nedenstående skem og udfyld de tomme felter

He'd ironed his new cassock the night before. He pulled it over his shirt and trousers. Wearing a long white dress gave him an unusual feeling. Lovingly, he lifted the red silk chasuble from its tissue-lined box. He slipped it over his head. It fell to the middle of his thighs, the short sleeves brushing his elbows. It was heavy, rich with gold embroidery. He straightened his backbone and pulled back his shoulders. He looked in the mirror. A stranger was standing there, a stranger with an air of authority and wisdom. But the stranger had no hat. Martin frowned. He should have bought the mitre offered on the website.

Løsning:

Positiv/1. grad Komparativ/2. grad Superlativ/3. grad
new newer newst
long longer longest
unusual more unusual most unusual
heavy heavier heaviest

Opgave C

I denne opgave skal ens viden om stilistik i spil, og der er flere modeller for denne opgave. Typisk vil der dog være et eller to små tekstuddrag, hvor man bliver bedt om at gøre rede for genre- og stiltræk, fx omkring sætningsstruktur og ordvalg. Man skal altså finde eksempler i teksten, som er karakteristiske for denne/disse tekstgenre(r) – og det kunne fx være talesprogstræk i en tekst. Måske skal man sammenligne to tekster også.

Nedenstående liste er et katalog over praktiske begreber til en stilistisk analyse. Du forventes ikke at komme omkring dem alle, men brug listen som inspiration og eventuelt som disposition.

1. Ordvalg:

  • Ordklasser: Hvilke ordklasser dominerer teksten og hvad gør de for teksten
    • Pronominer (stedord), som ’we’, skaber en fornemmelse af en gruppe.
    • Adjektiver/adverbier (tillægsord/biord): adjektiver/adverbier (tillægsord/biord) farver og beskriver en tekst, og sender holdninger videre. Adjektiver/adverbier er tekstudtrykkere. Hvis mange af disse, kan teksten virke dynamisk og levende (ikke tekstbogsmateriale).
    • Substantiver (navneord) – lange, svære ord gør en tekst sværere at forstå end en tekst med korte, nemme substantiver. Mange substantiver i en tekst gør teksten mere statisk (ikke handlingspræget).
    • Verber (udsagnsord) – verber er med til at gøre en tekst handlingsorienteret, og mange verber i en tekst tilfører teksten liv og dynamik.
  • Gentagelse af vigtige ord for at lægge tryk på dem. Hvad kunne effekten af dette være fra afsenders side?
  • Modsætninger (antonymer): had/kærlighed, lys/mørke, sort/hvid osv.
  • Synonymer (ord med samme eller næsten samme betydning): hus eller hytte, bil eller køretøj, pige eller tøs. Brugen af disse skaber variation i sproget men kan også bruges til at sende et signal, fx ved brug af tøs i stedet for pige, antydes noget negativt måske.

2. Syntaks (sætningsbygning)

  • Hovedsætninger: Hvis teksten indeholder hovedsætninger uden bisætninger, må det konkluderes, at teksten er normal eller lav stil (sværhedsgrad er normal til lav)
  • Bisætninger: Hvis teksten indeholder mange hovedsætninger med bisætninger og indskudte sætninger, lange sætninger, kan dette være en markør for et høj stileje eller en høj sværhedsgrad for teksten.
  • Foranstillede adverbialled (bisætninger) giver også en højere sværhedsgrad/stilleje i en tekst.
  • Retoriske spørgsmål (spørgsmål, der ikke kræver svar) – som regel en tekst, der gerne vil involvere læseren.

3. Billedsprog

Når der bruges billedsprog i en tekst, har afsender valgt at udtrykke sig kreativt i billeder, og det er overladt til læseren af teksten at forstå/fortolke disse billeder. Billedsprogets funktion i en tekst er at ’pynte’ på teksten, men det er også en måde at nuancere et budskab, så det bliver afsendt til en modtager på en mere interessant/farverig/morsom/præcis måde.
I tekstbogsmateriale, som jo skal være klar formidling og uden fortolkningsmuligheder, bruges så godt som aldrig billedsprog. Teksttyper, hvor der bruges (meget) billedsprog, kunne være artikler generelt, nyhedsartikler, taler, reklamer m.m.

  • Sammenligning: to begreber, ting eller følelser, der sammenlignes ved brug af ’as’ eller ’like’.
  • Metafor: Billedsprog uden sammenligningen (as/like). Metaforen står i stedet for det egentlige: Klap lige hesten = slap af.
  • Personifikation: abstrakte begreber, der får menneskelig skikkelse. ”Hadet erobrede hele hans væsen.”
  • Besjæling: uorganiske ting, dyr eller planter, der tillægges menneskelige egenskaber fx et træ, der opfører sig om et menneske.
  • Symbol: Et symbol bærer på mere betydning end tegnet i sig selv, og somme tider har det en hel anden betydning end selve tegnet giver udtryk for. Fx er hagekorset symbol på nazisme og ondskab, selv om det i virkeligheden er et soltegn.
  • Eufemisme: omskrivning, der forskønner (det grå guld = gamle mennesker).
  • Overdrivelse (hyperbel): fx ”jeg har ventet i 100 år”.
  • Ironi: et virkemiddel, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den.
  • Underdrivelse (litote): ”det var ikke så ringe” = det var godt.

4. Rim og rytme
(måske ikke altid relevant at kigge på)

  • Rim
  • Ordspil
  • Bogstavrim (allitteration) - fx ’Give me the splendid silent sun’.

5. Retoriske virkemidler
(i taler og tekster)

Retorik, 'talekunst', læren om den hensigtsmæssige mundtlige og skriftlige fremstilling.

Retorikken arbejder med tre appelformer, som en taler eller en afsender af en tekst bruger til at overbevise en modtager/læser/lytter.

  • Etos: Handler om den, der taler. Taleren vil gerne, gennem det han siger, give et indtryk af sig selv fx hans dømmekraft, viden eller menneskelige evner/værdier. Det kan han gøre ved at fortælle noget personligt om sig selv, noget om sin position eller henvise til andre, der bakker ham op.
  • Logos: er en appel til forstanden, fornuften, logikken. Man kan fx bruge tal, statistik, eksperter eller andre argumenter, der har til formål at virke ”fornuftige” på modtageren.
  • Patos: handler om at vække følelser hos tilhørerne fx glæde, sorg, medfølelse, optimisme. Det kan f.eks. gøres ved at fortælle en personlig historie eller noget forargende, rørende eller lign.

6. Konklusion

Til sidst i ens stilistiske analyse, kan man samle op på alt, hvad man har skrevet i en form for konklusion, hvor man (afhængig af opgaven) fx kan konkludere på alt det, man i ovennævnte har arbejdet med:

  • Formalitetsniveau – hvordan er formalitetsniveauet i teksten/teksterne? Tekster kan være mere eller mindre formelle
    • Formelle tekster: korrekte og seriøse
    • Uformelle: afslappede, uhøjtidelige uden særligt fokus på korrekthed, bærer måske præg af talesprog.
  • Er der brugt skriftsprog eller talesprog i teksten/teksterne?
    • Skriftsprogsmarkører:
      • Lange sætninger med både hoved- og bisætninger
      • Styret og velovervejet forløb
      • Få gentagelser
    • Talesprogsmarkører:
      • Korte sætninger
      • Samarbejde
      • Gentagelser
      • Kaotisk
      • Spontanitet
  • Genre:
    • Hvis ikke genren er opgivet, kan man konkludere på, hvilken genre, der er tale om ved brug af argumenter fra ovenstående stilistiske analyse

Opgave D

Opgave D er på B-niveau oversættelse af enkeltsætninger, normalt 4 stk, som indeholder nogle af de mere almindelige grammatiske udfordringer.

  • Prøv at identificere udfordringerne inden du forsøger at oversætte sætningerne, så du bliver klar over farerne — og løsningsmulighederne.
  • Find andre ord/omskrivninger hvis du mangler et eller flere af ordene til oversættelsen. Det er bedre end at efterlade en tom plads eller skrive det danske ord. Men det er meningen at sætningerne skal oversættes præcist.


do.jpg
  • Sørg for at du har forstået opgaverne inden du begynder at løse dem.
  • Brug tiden — det foreslås at du bruger 1 time til delprøve 1, og du skal ikke regne med at kunne løse den ordentligt hurtigere.
  • Besvar opgaverne i skabelonen.
  • Husk at a-, b- og c-opgaverne kræver både en løsning og en forklaring.

dont.jpg
  • Undlad at opfinde andre måder at gøre tingene på: løs opgaverne på den måde der kræves!


Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License