Litterær analyse, elementer

Dette er en rodekasse med elementer som endnu ikke har fundet noget varigt tilholdssted,
men som udmærket kan bruges som de er.

De fire fortællemåder/fremstillingsformer

En fremstillingsform er et begreb for den måde, hvorpå forfatteren præsenterer sit stof. Man kan skelne mellem flere forskellige – Håndbog til dansk har fx seks – men lad os for overskuelighedens skyld arbejde med fire her. De handler to og to om fortælletempo og om fortællerens placering i forhold læseren og fortællingen:

Beretning
Panoramisk fremstilling
Forløber over tid
Højt fortælletempo
Beskrivelse
Scenisk fremstilling
Tiden er gået i stå
Lavt fortælletempo
Refleksion & kommentar
Fortælleren træder frem med sine overvejelser
Fortælleren i centrum
Replik & dialog
Karakterernes udsagn står i forgrunden
Fortælleren i skjul


Replikformer

  • Direkte tale
  • Indirekte tale
  • Dækket direkte tale
  • Tankereferat/Indre monolog

Dækket direkte tale:
Alle ved hvad direkte og indirekte tale er, men hvad er dækket direkte tale? Se på dette citat (fra Fasaner af Helle Helle, 1997):

Han undskylder, at han trænger sig på, men han har engang boet til leje i dette hus, på førstesalen, om jeg bor der nu?

Sammenlign med følgende omskrivninger:

Direkte tale:

"Undskyld jeg trænger mig på," siger han. "Men jeg har engang boet til leje i dette hus, på førstesalen. Bor du her nu?"

Indirekte tale:

Han undskylder at han trænger sig på, og siger at han engang har boet til leje på førstesalen i dette hus. Han spørger om det er mig der bor der nu.

Læg mærke til ordstillingen i ledsætningerne, og læg mærke til hvordan tonen fra den direkte tale kommer med over i den dækkede, men går tabt i den indirekte tale. Dét er hemmeligheden! Læg også mærke til at den indirekte tale til en vis grad fortolker replikken.

Tankereferat:

Hun åbner døren forsigtigt. Han ser nu ud som om han kunne finde på hvad som helst.

Tankereferatet er en slags dækket højttænkning. Hvis den strækker sig over et længere forløb, vil vi tale om indre monolog.


Personkarakteristik

Hvad er en personkarakteristik egentlig?

Det burde faktisk hedde en karakterkarakteristik — men det går selvfølgelig ikke …
En karakter er en fiktiv person i en litterær tekst (eller et drama eller en film).

En personkarakteristik kan være to ting:

  • Den måde en forfatter beskriver en karakter på. Den kan være direkte – dvs. fortælleren beskriver hvordan er person ser ud, eller den kan være indirekte – læseren skal drage sine egen slutninger om karakteren ud fra sine iagttagelser af vedkommende. Dette kunne vi med fordel kalde persontegningen for lettere at holde tingene adskilte.
  • Din beskrivelse af den måde en forfatter beskriver en karakter på.

En personkarakteristik er resultatet af et detektivarbejde i en tekst. Her går du på jagt efter træk hos en karakter der siger noget om vedkommende, det være sig ydre kendetegn eller indre som kommer til udtryk gennem karakterens adfærd, handlinger, personlige relationer og udtalelser.

Dit arbejde med karakteristikken består altså i at finde de steder i teksten som bedst siger noget væsentligt om karakteren. Ud fra dem skal du lave en samlet beskrivelse af karakteren med henvisninger til teksten. Henvisningerne kan have karakter af henvisninger til handlinger eller udsagn, eller de kan ske i form af citater.

Det er vigtigt at huske at de træk du drager frem, skal sige noget afgørende om karakteren. Hvis du fx gør opmærksom på at en karakter er lyshåret, har det relevans hvis teksten i øvrigt spiller på fordomme om blondiners intelligens, eller hvis hun forventes at have mørkt hår, fx fordi hun befinder sig et sted hvor lyst hår er usædvanligt – og i så fald skal du gøre det klart at netop dét er pointen. Hvis det ikke har nogen relevans, kan du med fordel springe det over og gå videre til noget der har.

Husk at en karakter i en tekst ikke er et levende menneske, men en model som forfatteren har skruet sammen for at demonstrere noget. Derfor går personkarakteristikken ud på at påvise og fremanalysere hvad det er netop dén karakter bidrager med.

Som eksemplet med et lyse hår viser, består en karakteristik af nogle iagttagelser af afgørende træk hos karakteren + en refleksion over hvad netop de træk viser hos karakteren. Det er ikke nok at lave en liste med iagttagelser.

Og de vigtige træk vil sædvanligvis være dem der kommer til udtryk i den måde karakteren agerer på — ikke i hvordan karakteren ser ud.

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License