Digtanalyse

Se også:

Hvad er et digt?

  • En kortere, koncentreret tekst
  • som ofte handler om stemninger og følelser i et bestemt øjeblik
  • som tager udgangspunkt i digterjeg'ets indre liv (lyrisk digt) eller fortæller en handling (episk digt)
  • Fortælleren i det lyriske digt kaldes det lyriske jeg, og er ikke så principielt skarpt adskilt fra forfatteren som fortælleren er (fordi lyrikken opfattes som den mest private, følelsesnære genre af de tre hovedgenrer (epik, lyrik og drama).
  • Er sædvanligvis) genkendeligt på den grafiske opsætning i strofer og vers
  • Gør ofte brug af rim, rytme og en række stilistiske virkemidler som fx gentagelse, modsætning, paradoks, overdrivelse
  • Gør ofte brug af billedsprog (metafor, symbol, sammenligning)
  • Bryder ofte med normalsprogets ordvalg, staveregler, syntaks og tegnsætning

Brugslyrik og centrallyrik

Brugslyrik Centrallyrik
Især litteratur før ca. 1800 Især litteratur efter ca. 1800
Har en bestemt hensigt (religiøs, poltisk eller underholdende) Tager udgangspunkt i digter-jeg'ets tanker, følelser og oplevelser
Bruges (synges, fremsiges, oplæses) i en bestemt situation/lejlighed Er ikke rettet imod en bestemt brugssituation

Bunden og ubunden form

Bunden form Ubunden form/fri form
Især før ca. 1900 Især efter ca. 1900
Faste regler for rim og rytme (det metriske vers) Ingen regler for rim og rytme (det frie vers)
Bruger billedsprog (ofte formaliseret og genkendeligt) Eksperimenterer med billedsprog ved at sætte nye metaforer sammen — eller helt udelade metaforer
Overholder retskrivningen Eksperimenterer med retskrivningen, syntaks, tegnsætning — ofte på bekostning af forståeligheden

At læse digte

Her er en oversigt over en række sproglige, stilistiske og indholdsmæssige aspekter, der kan være interessante at kigge på i forbindelse med analysen af et digt.
Analysens fokus afhænger altid af det enkelte digt. Dette er ikke en model, som man med hver tekst kan anvende skematisk. Vurdér altid, hvilke analyseparametre, der er interessante for at kunne nå til en fortolkning af netop dette digt.

Det lyriske formsprog - sprog og stilistik

Metrik/ rytme - digtets puls

Sammenhængen mellem den metriske form og digtets indhold er i mange tilfælde vigtig. Rytmen skabes af den måde hvorpå betonede og ubetonede (trykstærke og tryksvage) stavelser optræder i ordene. (Tænk fx på ordet 'telefon': her er to ubetonede stavelser efterfulgt af en betonet (uu-). Sammenlign med den engelske udtale, hvor der er tryk på første stavelse og de to følgende er tryksvage (-uu).)
Der er altid rytme i sprog (!), men der er to måder, et digts rytme kan falde på:

  • Metrisk rytme: Rytmen er opbygget efter et bestemt skema, i bestemte versefødder:
    jambe (u-), trokæ (-u), daktyl (-uu), anapæst (uu-), spondæ (- -). Jambe og anapæst giver stigende rytme, mens trokæ og daktyl giver faldende rytme. Prøv selv at lytte efter hvad det betyder for digtets stemning og intensitet!
  • Fri rytme: Ordene er ikke valgt efter at skulle passe ind i en fast metrik, og bestemmer dermed rytmen frit

Når vi gør nar ad konfirmationssangen, skyldes det ofte at versefødderne ikke passer til melodien, dvs. at der er for få eller for mange stavelser, og trykket ligger forkert i ordene i forhold til melodien.

Rim

Rimet er et redskab til at oplade digtet med et lydligt og klangligt indhold og dermed et fysisk nærvær. Rim kan understøtte rytmen i digtet og skabe nye billeder. Vi skelner mellem stavelsesrim og bogstavrim:

  • Stavelsesrim
    • Indrim: Gentagelse af en lyd i løbet af en linje. Eks.: "med mere lidenskab end videnskab i/ disse øjne"
    • Enderim: Gentagelse af en eller flere lyde i slutningen af en linje - kan fordele sig som parrim (AABB), krydsrim (ABAB), eller klamrerim/omsluttende rim (ABBA)
  • Bogstavrim
    • Alliteration: Konsonantrim, fx: "Kend den på knækket" eller "Katte ville vælge Whiskas"
    • Assonans: Vokalrim, fx: "Tusmørket sniger sig ind i mit rige"
  • Ordvalg

Det er de enkelte ord, der via deres konnotationer skaber associationer og oplevelser hos læseren, og derfor bør man bemærke de enkelte ords "værdi".

Ordklasser

Vægtningen af de enkelte ordklasser kan være et tegn på digtets særlige karakter eller holdning. Er der ordklasser, der dominerer? Hvilken effekt har det?

  • Substantiver: Informationsprægede. Digtet kan evt. præges af brugen af konkrete substantiver eller abstrakte.
  • Verber: Handling, sansning, stilstand. Digtet kan evt. præges af statiske verber eller dynamiske.
  • Adjektiver: Digtet kan præges af beskrivende eller vurderende adjektiver.

Syntaks

  • Hypotakse (underordning) eller paratakse (sideordning)?
  • Asyndese (forbundet uden konjunktioner) eller polysyndese (forbundet med konjunktioner)?
  • Forvægt (mange led før finit verbal) eller bagvægt (mange led efter verbalet)?

Stilfigurer

  • Gentagelse: Understreger, hvad der er vigtigt, og kan bidrage bl.a. til at skabe en stemning af monotoni eller tvang.
  • Kontraster: Er ofte meget betydningsfulde. De er med til at understrege og fremhæve de centrale konflikter og er dermed en god indgang til en forståelse af, hvad digtet drejer sig om. Et vanskeligt tilgængeligt digt kan ofte åbnes ad denne vej.
  • Retoriske spørgsmål eller udråb: Giver udtryk for engagement og følelsesmæssig intensitet.
  • Billedsprog: Anvendes til beskrivelse. Kan opdeles i:
    • Sammenligning
    • Metafor
    • Metonymi (del for helhed)
    • Symbol (skelnen mellem konventionelle symboler og tekstetablerede symboler)
    • Besjæling
    • Personifikation
    • Omverdensbeskrivelse (når omverdensbeskrivelser kan betragtes som projektion (afspejling) af jeg'ets tilstand)

Det lyriske indhold

Titel

Kan være et udgangspunkt for forståelsen af digtet.

Tema

Når vi spørger om, hvad et digt handler om, ønsker vi ikke et langt handlingsreferat. Vi forsøger i stedet i en kort koncentreret form at indfange digtets tema. Dette kan gøres via følgende orienteringspunkter:

  • Tekstens "hvem": Hvilke personer optræder?
  • Tekstens "hvor": I hvilket rum/ i hvilken slags omverden foregår teksten?
  • Tekstens "hvornår": På hvilket tidspunkt foregår oplevelsen/handlingen?
  • Tekstens "hvad": Hvilke oplevelser/handlinger er der tale om?

Digtets forløb (komposition)

I den lyriske genre er udtrykket så koncentreret og opbygningen så stram, at digtets forløb bliver helt bestemmende for vores oplevelse af teksten. Ideelt set er der ingen overflødige elementer i et digt. Der er sammenfald mellem form og indhold, og digtets forløb er identisk med den bevægelse, som det gennemløber i tid og rum. Denne bevægelse kan være markeret:

  • Tidsmæssigt: Skildring af et forløb fra f.eks. morgen til aften, forår til efterår.
  • Rumligt: Rummet ændres fra f.eks. kultur til natur, det lukkede til det åbne.

Andre gange er digtets forløb understreget af en logisk udvikling eller en følelsesændring.

De fire eksistenskategorier

Begreberne jeg, tid, rum og omverden er helt centrale for den enkeltes refleksion over sin eksistens — og dermed også for beskrivelsen af en centrallyrisk teksts indholdsside. Her er sproget ikke et simpelt kommunikationsmiddel, men en måde at være til i verden på, og dermed bliver det både digterens middel til og læserens emne for en eksistentiel analyse.

Jeg’et

Digte er en udpræget subjektiv genre. Her handler det om individets følelser, stemninger og holdninger. Ofte er der i den lyriske genre et sammenfald mellem det lyriske jeg og den der skriver digtet.
Udover den generelle personbeskrivelse gælder det om at beskrive jeg'ets eksistentielle situation. Dette kan gøres ved at stille følgende spørgsmål til teksten:

  • Hvordan har jeg'et det med sig selv?
  • Hvilke grundstemninger er dominerende i teksten? (fx angst eller ekstase)
  • Oplever jeg'et, at det er i harmoni med sig selv, eller føler det sig splittet og fremmedgjort?

Tiden

Jeg'ets følelse vil altid stå i forhold til tiden. Med beskrivelsen af digtets tid forholder vi os til digtets faktiske tid over for jeg'ets subjektive tidsangivelse (fx oplevelsen af at tiden er gået i stå, eller at tiden løber hurtigt; af tiltro til eller frygt for fremtiden).

  • Hvor lang tid strækker digtet sig over?
  • Hvordan opleves tiden af jeg'et? Udvider den sig, trækker den sig sammen, eller går den bare?

Rummet

Først må det faktiske rum beskrives — hvor foregår teksten? Men i lyrik oplever vi ikke bare rummet som en konkret lokalitet. Lyde, dufte, temperament, osv. er med til at udstyre rummet med bestemte sansekvaliteter. Det er dem, vi skal have fat i, når det drejer sig om at bestemme rummets eksistentielle værdier. Der vil oftest være en sammenhæng mellem jeg'ets stemninger og rummets kvalitet. (Det kan fx virke klaustrofobisk, snærende — eller grænseløst, tomt eller frit.)

  • Hvilken form for rum — fysisk og psykisk — udspilles digtet i?
  • Hvordan oplever jeg'et det?

Omverdenen

Bestemmelsen af digtets omverden minder om bestemmelsen af "rummet" — det drejer sig også her om den scene, som jeg'et udfolder sig på. Men rummet er jeg'ets personlige, nære omgivelser, mens omverdenen er jeg'ets totale virkelighed, som det deler med andre. I beskrivelsen heraf kan vi stille følgende spørgsmål til teksten:

  • Er der tale om modsætningsforhold eller indgår jeg'et i et tæt forhold til de andre/den anden/omverdenen?
  • Udspilles digtet i en natur eller i en civilisation?

Den konkrete angivelse af digtets "sted" er et nødvendigt grundlag for at forstå "omverdenen" som en større eksistentiel scene. Hvert sted rummer sine kvaliteter, som bliver udtryk for jeg'ets eksistentielle grundstemning — "Et landskab er en sjælstilstand".


Når du citerer

— skal du huske at markere linjeskiftene med en skråstreg hvis du fletter teksten sammen med din egen:

’’Jeg støver af og rydder ud,/ vasker den mindste sukkerske op,/ koger dét glas i stumper og stykker/ som indeholdt mindet om vin’’ (ll. 4-7)

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License