|
Denne artikels indhold er for hovedpartens vedkommende identisk med hvad der står om emnet på Octavius, men her er supplerende stof som ikke findes på skolens skriveportal, og der kan løbende komme nyt stof til som skal prøves af her inden det finder vej til Octavius. Læs også om: - kronikken |
Til hver af opgavegenrerne hører der et antal skrivehandlinger og analysegreb, hvoraf nogle er specifikke for genren, mens andre er fælles. Her får du en oversigt i punktform.
Om den litterære artikel
Den litterære artikel som opgavegenre handler om at analysere en eller flere fiktionstekster. Som i de andre opgavegenrer skal du forestille dig en læser der ikke kender materialet, men som er parat til at lade sig interessere. Derfor bør artiklen indeholde:
- en indledning der kan fange læseren
- en kort præsentation af teksten
- en metodisk tekstanalyse
- en fortolkning, baseret på analysen
- en perspektivering af teksten
- en afrunding der lukker og slukker
Som forfatter af artiklen er dit mål at delagtiggøre den interesserede læser i hvad du har fundet ud af omkring teksten, og at overbevise læseren om gyldigheden af det.
Opbygning
Den litterære artikel bør indeholde 5 hovedafsnit – som du godt kan underinddele for fremstillingens skyld, men læseren skal have en klar fornemmelse for hvornår du bevæger dig fra hovedafsnit til hovedafsnit. Det betyder ikke at du skal lave underrubrikker, men du kan sagtens lave et ekstra linjeskift mellem hovedafsnittene hvis du synes det tydeliggør strukturen.
Indledning | Skriv dig ind på emnet og præsenter teksten, så både du og læseren kommer i gang — og i samme retning! Præsentation af teksten, hvilket omfatter både de basale tekstoplysninger (titel, forfatter, udgivelsesår) den grad af resume som er nødvendig for at læseren kan hænge på under analysen. Vær opmærksom på at du godt kan supplere med resume-/referatelementer under analysen (men gør det så kort som muligt). |
Analyse | Danskfaglig analyse, dvs. med anvendelse af faglige begreber. Analysen skal udfolde den vinkling som indledningen har lagt, og det fokus som selve opgaveteksten har formuleret. Husk at dokumentere i form af tekstnedslag (henvisninger/citater). |
Fortolkning | Her præsenterer du dit samlede bud på en forståelse af teksten med udgangspunkt i din analyse. Husk at du skal dække opgaveformuleringens krav til analysen (dvs. dens analytiske fokus). |
Perspektivering | Perspektiver i overensstemmelse med opgaveformuleringen, dvs. fx til genre eller periode. |
Afrunding | Du skal i mål, og det skal læseren også. Rund artiklen af i forhold til indledningen og det oplæg du gav der. Afrundingen kan evt. være en del af perspektiveringsafsnittet. |
"Hvor lang skal den være?"
Det er ofte det første spørgsmål læreren bliver mødt med. Det fornuftige svar er: ”Lang nok.” Nemlig lang nok til at opgaven er løst tilfredsstillende. Det er ikke en dyd i sig selv at skrive langt – tværtimod er god skriftlig fremstilling kompakt og fri for tomme kalorier. Du forventes at skrive 3,5 sider som minimum, men sigt efter ca. 4. Hvis vi tager udgangspunkt i 4 sider, kan hovedafsnittene fx fordeles således:
De stiplede linjer i grafikken angiver at grænserne er flydende og selvfølgelig bør indrettes efter indholdet. Grafikken er rent vejledende. Husk at du ikke skal lave overskrifter til afsnittene!
Du må selvfølgelig gerne skrive mere hvis du har indhold til det, men hellere 4 sider uden gentagelser og tomgang end 5 med!
ForarbejdetGiv dig selv en god start ved at gøre dig nogle tanker om indhold og struktur inden du begynder. |
Elementer
Titel
Titlen skaber det første indtryk hos læseren. En sjusket udført eller ligegyldig titel stemmer forventningerne lavt.
|
|
|
Indledning
Gør dig fortjent til at blive læst! Fang læserens opmærksomhed og antyd hvad dit fokus vil være i analysen og fortolkningen. På den måde styrker du strukturen og opmærksomheden, ikke kun hos læseren, men også hos dig selv.
Her præsenterer du din vinkling på den tekst der danner udgangspunkt for dit analysearbejde, og du gør stoffet vedkommende for din læser inden du runder af med at introducere analyseteksten med titel og forfatternavn.
|
|
|
Analyse
Analysens opgave er at fremdrage de virkemidler i teksten som fører frem til den endelige fortolkning. Derfor kommer analysen typisk ind på størrelser som komposition, sprog, tid og sted, fortæller, synsvinkel, fremstillingsform, personkarakteristik, og dermed kommer analysen til at kvalificere og underbygge fortolkningen.
Du skal gå ud fra at læseren ikke kender teksten, så du bør indlede analysen med en ganske kort indføring i den, et resume, men ikke et referat.
Det vil være en dårlig ide at gennemgå alle elementer i en analysemodel — vælg i stedet de vigtigste, dvs. de mest relevante ud, og arbejd grundigt med dem. Og dokumenter de vigtigste pointer med et par velvalgte og skarpt tilskårne citater.
|
|
|
Fortolkning
Fortolkningen er kronen på værket i analysen. Her samler du dine analyseresultater til en kvalificeret og begrundet forståelse af tekstens udsagn. Her vover du at give et bud på hvad forfatteren har villet vise — eller i hvert fald på hvad teksten synes at sige. Her vil du også kunne sige noget om hvilke værdier teksten afspejler, eller ligefrem gør sig til talsmand for.
Din fortolkning skulle gerne rime med det oplæg (den fortolkningshypotese) du har formuleret eller bare antydet i indledningen. Hvis ikke, må du skrive indledningen om.
|
|
|
Perspektivering
Her vil du ofte blive bedt om at sætte teksten i forhold til genren, perioden eller forfatterskabet — med det formål at du skal demonstrere din forståelse og din danskfaglige viden. Perspektiveringen indebærer at du også kan argumentere for hvorfor perspektiveringen gælder.
Start afsnittet med en fokussætning, fx:
- Den samme problematik ser vi hos en forfatter som …
- Ligesom andre moderne noveller adskiller denne sig fra den klassiske …
- Også i slutningen af 1800-tallet interesserede man sig for …
|
|
|
Afrunding
Afrundingen kan være sidste del af perspektiveringen. Den skal blot følge læseren til dørs, markere at nu er du færdig, og artiklen er slut. Det kan du fx gøre ved at opsummere hvad du fandt ud af, eller ved at vende tilbage til dit fokus i indledningen