Indholdsfortegnelse
|
Berettermodellen (Hollywoodmodellen)
- Anslag
- Her starter historien. Bølgetoppen over anslaget angiver, at rigtig mange historier begynder med en fængende start. Anslagets længde kan variere meget, men fælles for alle historier og film er, at anslaget sætter handlingen i gang.
- Præsentation
- Her præsenteres historiens tid, sted og hovedpersoner. Der bliver altså givet alle de basale oplysninger, der er nødvendige for at forstå den videre handling.
- Uddybning
- Her fortsættes præsentationen, men mere i dybden. Man lærer hovedpersonerne bedre at kende, deres interne relationer bliver forklaret, og miljøet og omgivelserne bliver beskrevet mere detaljeret.
- Point of no return
- På et tidspunkt i historien opstår en hændelse eller en konflikt, som gør det umuligt at komme tilbage til historiens begyndelse. Før dette punkt kunne historien lige så godt have været ved status quo, men bagefter er det for sent for historiens hovedperson at vende tilbage til den oprindelige situation.
- Konfliktoptrapning
- Her kommer der flere konflikter til, og alt bliver mere dramatisk, efterhånden som situationen ser mere og mere uløselig ud. Som kurven antyder, stiger spændingen ligeledes i denne fase.
- Klimaks
- Klimakset er det tidspunkt, hvor hele spændingen forløses. Helten og skurken slås, og spændingen når sit højdepunkt.
- Udtoning
- Konflikten er løst, og vi er nu tilbage til en ny, normal verden, akkurat som vi var, før point of no return indtraf. Det er vigtigt at bemærke, at spændingen falder under udtoningen, fordi selve konflikten er blevet løst, og der kun mangler en afslutning.
Bølgemodellen
Bølgemodellen bruges i organisering af en lang fortælling, f.eks. en dokumentar, hvor indholdet er episodisk opbygget, men indenfor det samme handlingsunivers. Den skaber ikke dramaturgisk fremdrift, sådan som berettermodellen gør det. Bølgemodellen har mindre udsving på spændingskurven, og passer bedre end denne til belysning af en sag fra flere sider ved hjælp af små afrundede forløb der hver indeholder oplysninger eller aspekter ved en bestemt sag.
Dokumentarfilmen skal ofte formidle en række forhold, der mere er sideordnede end dele i et fremadskridende, kausalt forløb, og til det passer bølgemodellen bedre end berettermodellen.
Plot-pointmodellen
- 1. akt
- Set-up. Efter et kort anslag præsenteres konflikten – hvem, hvad, hvor, hvordan?
- Plot Point 1
- Vendepunktet
- 2. akt
- Konfrontationen – konfliktens parter krydser klinger
- Plot Point 2
- Konfliktens kulmination
- 3. akt
- Pay-off. Konsekvenser af plot point 2 drages, ny orden etableres, udtoning
Aktantmodellen
Aktantmodellen stammer egentlig fra Vladimir Propoffs arbejde med russiske folkeeventyr, men er blevet en slags grundmodel for fortællingens struktur og for dens medspillere. Det er vigtigt at forstå at modellen som sådan ikke er en forløbsmodel, men at den beskriver aktanternes (og dermed personernes) relation til fortællingens konflikt. Den beskriver med andre ord ikke fortællingens narrative fremdrift men kortlægger karakterernes placering i forhold til den konflikt der driver fortællingen.
Det hele er organiseret på tre akser:
- Begærsaksen/projektaksen
- Subjektet er fortællingens hovedperson som efterstræber (begærer) et objekt.
- Kommunikationsaksen/transportaksen
- Objektet skal i fortællingens løb flyttes fra en afsender til en modtager (som oftest er hovedpersonen)
- Konfliktaksen
- Til at skabe fremdrift i handlingen og spænding om udfaldet har fortællingen brug for en hjælper og en modstander som hhv. skal lette og besværliggøre hovedpersonens vej mod målet.
De seks spillere kaldes aktanter og skal forstås som funktioner der fyldes ud med konkrete personer eller forhold i fortællingen, fx:
- 'vejret' eller 'finanskrisen' kan være modstander eller hjælper (eller på en af den andre pladser); i det klassiske eventyr kunne de samme roller fyldes ud af hhv. 'heksen' og 'frøen'
- 'prinsen' vil ofte være både subjekt og modtager
- 'prinsessen og det halve kongerige' vil i så fald ofte være objekt
- og 'kongen' kunne i dette eventyr være giver
Se en god gennemgang af aktantmodellen fra ZoomBoom.dk. Læg mærke til at modellen her ses ud fra en produktionsvinkel — og at det har konsekvenser for fortolkningen af Giver-positionen! |
4-lagsmodellen
Modellen viser filmen som bestående af 4 lag uden på hinanden — som et løg, eller som kinesiske æsker. Jo længere til venstre vi er i den, jo dybere i filmen (rent indholdsmæssigt) og jo tættere på instruktøren; og omvendt: jo længere vi går til højre, desto tættere kommer vi på seeren.
Modellen kan dels systematisere analysen (— hvilket lag befinder vi os i når vi taler om krydsklipning?), dels tilskynde til at man bliver opmærksom på linjer mellem elementer på de enkelte lag og dermed få en indikator på hvad der skal stå på den tomme plads, temaet.
Målet med modellen er altså ikke at se de fire lag som isolerede, men tværtimod at finde forbindelsespunkterne mellem dem og på den måde nærme sig en helhedsforståelse.